Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad er din livret? I oldtiden spiste de lidt anderledes mad, end vi gør i dag. De spiste blandt andet dyrehjerner, kamelhæle og stinkende fiskesauce. Men de havde ikke elektriske ovne og komfurer til at lave maden på. Hvordan lavede de så mad? Og hvornår spiser man stinkende fiskesauce? Kom med 2000 år tilbage i tiden, når Nora og Caroline tager dig med til et græsk køkken, hvor slaver blander dyrehjerner og rå æg. Det er ikke alt mad, der lyder eller lugter godt!
Hvordan kan du få is, uden at have en fryser? Hvad kan du skrive på, hvis du ikke har en computer eller papir? Og hvordan kan du vide, hvad klokken er, hvis du ikke har et ur eller en telefon? I oldtiden for op til 14.000 år siden fandtes der hverken frysere, det alfabet vi har i dag eller elektroniske ure. Men alligevel spiste oldtidens folk is, lærte at skrive og vidste, hvad klokken var. Oldtidens folk var nemlig ret opfindsomme! Tag med Caroline og arkæologen Nora på en rejse tilbage i tiden og oplev, hvordan livet i oldtiden minder om dit eget liv – måske mere end du tror.Værter: Nora Petersen, klassisk arkæolog og Caroline Gottschalck, journalist Tilrettelagt og produceret af: Caroline Gottschalck Cover: Alek Modin Redaktør: Mette Hovmand-StillingProduceret af Talk Town, Story House EgmontCaroline Gottschalck er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet med speciale i podcast til børn. Hun står også bag podcasts som ’Caroline og Havfruen’ og 'Den store undervandsquiz'.Nora Petersen er klassisk arkæolog, uddannet fra Københavns Universitet. Fil størrelse: 13726 KBIndlæst af: Nora Petersen, Caroline Gottschalck