Må vi skrive på vores historie?

Bettina Perregaards Må vi skrive på vores historie? beskriver detaljeret noget af det vigtigste, der hænder os: at vi lærer at læse og skrive. Nogle lærer det ikke videre godt, nogle lærer det i flyvende fart. Bogen viser, hvordan det kan gå til, at læse- og skriveindlæring hurtigt - her i løbet af et år - skaber skel.

Projektarbejdet er en undervisningsform, som fylder mere og mere i folkeskolens undervisning - og som bliver afprøvet i gymnasieskolen i forskellige forsøgsordninger. Bettina Perregaard har fulgt en 2. klasse i deres bestræbelser på at lære at læse og skrive, en proces som også foregår i grupper og hvor gruppearbejdet viser sig at styrke elever der fra starten var stærke til disciplinen og ikke giver plads til elever der bliver bedre undervejs. Rollefordelingen i gruppen ligger hurtigt fast.

I den pædagogik, som beskrives, er indlæringen ofte overladt til børnene selv. Processen tilrettelægges af læreren, men det er op til børnene at skabe de rutiner, der skal til for at få den til at virke. Det gør de med stort held, men på sådan en måde, at der skabes en kerne af elever, der bliver markant bedre til at skrive og læse i løbet af året, en omkreds af børn, som hænger på og får noget ud af det, og en udkant af kammerater, som nok er med i gruppen, men ikke i indlæringen.

Klare mål i folkeskolen. En reform af gymnasieskolen i 2005. Statistik over hvor godt eller dårligt danske elever klarer sig målt med børn i andre lande, "vi normalt sammenligner os med". Der er stor fokus på hvordan man skal lære, hvad man skal lære og hvornår man skal lære. Bettina Perregårds Må vi skrive på vores historie? er en kvalificeret stemme i debatten.