Du er ikke logget ind
Beskrivelse
København er mørkets by. Paris er lysets by. København gør nærmest en dyd ud af at gå i sort, når mørket falder på, mens Paris går den modsatte vej og illuminerer ikke færre end 250 af sine væsentligste bygninger, monumenter, statuer og broer.
Men behøver det fortsat være sådan, behøver vi danskere fortsat sværme så meget for mørket og være så puritanske, at vi næsten ikke tør fremhæve noget som helst aften og nat i dette mørke, kolde og nordligt beliggende land?
Den problemstilling tager forfatteren Peter Olesen sig grundigt af i en ny bog, der sammenligner København og Paris. 40 udvalgte og direkte sammenlignelige steder i hver af de to byer stilles op overfor hinanden, og næsten hver gang med mest lys på i Paris.
Mange danskere kender Paris og sværmer for byens mange seværdigheder, og netop derfor, og fordi Paris er noget helt særligt set med belysningsøjne, foretages denne åbenlyse sammenligning mellem f.eks.:
Marmorkirken uden lys ..og Sacré-Coeur med lysDomkirken Vor frue uden lys. og Notre-Dame med lysChristiansborg uden lys.og Nationalforsamlingen med lysKøbenhavns Rådhus uden lys.og Hotel de Ville med lys
Meget illustrativt stiller bogen sammenligningerne op med fotografen Torben Petersens mange aften- og nattefotos. Og spørger samtidig til logikken i at lade forskellen forblive så stor?
Der er hermed lagt op til debat om et noget følsomt emne. I generationer har arkitekter lært, at belysning er ukultiveret, vulgær og tivoliagtig. Men har de samme arkitekter følt sig provokeret af belysningen i f.eks. Paris, Rom eller London - eller har de tværtimod nydt den - uden at tage ideen med hjem til lille Danmark, der kun tør belyse meget lidt?