Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Inspirerende og personlig fortælling om stilhed som nutidens og fremtidens luksus.
En larmende tid Vi lever i en larmende tid. Tempoet er højt, trafikken vælter gennem byerne, og den digitale tidsalder lider af kronisk søvnløshed. Selv når corona tvinger os til at sætte tempoet ned, er mange opfyldt af uro. Vi har brug en modgift. Vi har brug for en god stilhed. Der er opstået en ny længsel efter ro, stilhed og tavshed. Efter at blive fortøjet i en stilhed, der giver plads til eftertanke, minder og at noget nyt kan spire frem. I vores larmende verden er stilhed ligefrem blev udryddelsestruet, og der er kun få steder tilbage i verden, hvor man kan opleve en total stilhed.
Gennem ørkenen Lyden af stilhed tager udgangspunkt i Sjödins rejse gennem Wyomings ørkenlandskab. Her finder han stilheden i en hverdag, der ellers er præget af livlig snak og møder med mennesker, og han gennemgår en forandring, hvor en god stilhed tager bolig i ham. Stilheden er ikke et mål i sig selv. Den er en forudsætning for et spirende indre liv, for bøn og for at lytte efter det, man i virkeligheden længes efter at høre. I stilheden findes døre, der åbner til andre verdener og vidder. Sjödin møder i bogen mennesker med stor erfaring i stilhed, i at lytte og i bøn. Gennem disse møder udforsker han stilhedens livgivende kraft. Lyden af stilhed er en dybt personlig fortælling om kunsten at værne om det indre livs helhed i en fragmenteret tid. Bliv inspireret til at lytte efter stilheden i dit eget indre.
"Jeg tror, at stilheden kan være den glemte eller forladte kraft, som fører os tilbage til et liv med både rødder og vinger. Når man inviterer stilheden indenfor, vælger man fra, man bevæger sig væk fra noget. Det er som at skære et hulrum ud, en lysning, og når det er gjort, er tricket, at man ikke skal fylde det med noget. Ikke til at begynde med i hvert fald. Inden man kommer til noget, som i det hele taget er i nærheden af aktivitet, må man blive ven med stilheden. Stilheden er som en sky fugl. Man må nærme sig forsigtigt.” Fra bogen
Tomas Sjödin (f. 1959) er forfatter, præst, foredragsholder og klummeskribent. Optræder ofte i de svenske medier. Udgav i 2015 bestselleren Det händer när du vilar (Det sker når du hviler).