Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En aften i april bliver den 32-årige Lucca Montale bragt ind på hospitalet i en provinsby syd for København efter en bilulykke. Hun er hårdt kvæstet efter at være stødt frontalt sammen med en lastbil. Ved indlæggelsen konstaterer man, at Luccas øjne er så ødelagte, at hun har mistet synet. Lægen Robert har ansvaret for Luccas behandling.
Robert og Lucca fortæller hinanden deres historier, og langsomt opstår en ny fælles historie, der giver plads til det håb, de begge har mistet.
Pressen skrev:
"En roman med en sådan smerte, et suggestivt smukt sprog og med så mange ubehageligt kloge iagttagelser af kærlighedens moderne væsen er en selvskreven succes."
- Jyllands-Posten
"Med stor følelse og skarphed skildrer Jens Christian Grøndahl 90´ernes par- og familieforhold og kærlighedens vilkår. Med suveræn beherskelse forvandles trivielle skilsmisser og banale sidespring til en vedkommende og tankevækkende samtidsroman."
- Berlingske Tidende
"LUCCA er en pragtfuld og stor kærlighedshistorie om mennesker i opbrud ... en kærlighedsroman for voksne mennesker"
- B.T.