Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Lovløs" er det andet bind i Line Holm og Stine Bolthers krimiserie om politihistorikeren Maria Just.
I Vestjyllands øde egne finder arbejdsmænd et skelet af en ung kvinde. Den ukendte pige er likvideret ved et skud i nakken. Det travle lokale politi giver sagen videre til Politimuseet og Maria Just. Uroen breder sig samtidig i København. Kort før afgørende politiske forhandlinger om fremtiden for politiet bliver drabschefen påkørt. Politifolk på stribe nedlægger deres job i frustration over deres vilkår. Mikael Dirk presses til at indtage positionen som chef, og skal sammen med den psykisk sårbare, Frederik Dahlin, opklare attentatet. Under en ulidelig varme er Danmark overladt til lovløshed og angst, mens nye spor leder Mikael og Maria sammen på jagt efter den mørke sandhed.
Line Holm og Stine Bolther fortsætter med "Lovløs" deres medrivende og tankevækkende krimiserie om Maria Just.