Løvetand

Det var en smeltende varm sommer, dengang i Italien da Alex, Jamie og Anna var børn. I disse uskyldige barnetider gik dagene med at bade, udforske den hede, støvede dal og i det hele taget gøre det som børn gør, når de har sommerferie. Det mest spændende udflugtsmål er den gamle kapelruin højere oppe i dalen tæt ved den flod der kun fyldes med vand når det har regnet kraftigt oppe i bjergene.



En dag er kapellet imidlertid ikke tomt, og eventyret får en truende undertone. Havde børnene vidst hvor lange spor denne oplevelse ville trække i deres senere tilværelse, havde de nok tilkaldt hjælp.



Mange år efter er Alex tilbage i Altesa og huset hvor han tilbragte nogle af sine lykkeligste år. Rundt om ham ligger billeder fra et langt og frugtbart kunstnerliv, og på væggen i stuen begynder det sidste billede, den vigtigste brik til forståelse af hvad der skete dengang, at tage form. I takt med at motivet bliver tydeligt, befolkes huset af minderne om Jamie, hans bedste ven, og Anna, hans livs kærlighed, og fortiden træder ud af skyggerne igen.