Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den 7. december 1998 satte den 17-årige australske Jesse Martin ud på en jordomsejling, der kom til at vare 328 dage. Hans mål var som den yngste nogensinde at gennemføre turen helt alene og uden assistance: 27.000 sømil i båden Lionheart på 34 fod. Dette er den medrivende beretning om baggrunden for turen og om selve rejsen. Jesse fortæller åbenhjertigt om de lange dage på havet, om ensomheden og længslen efter familie og venner, om glæden ved at bage pandekager, skrækken for at forulykke under en af de voldsomme storme - og om stoltheden over at klare sig igennem selv de mest besværlige udfordringer. Det er historien om en fantastisk bedrift; men i lige så høj grad er det en fortælling om den menneskelige eventyrlyst og frem for alt om at føre sine drømme ud i livet og at gennemføre det umulige. Bogen vil uden tvivl inspirere enhver med en lille eventyrer i maven.