Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ligestillingspolitik som diskurs og praksis forsøger at give svar på nogle af ligestillingens mange spørgsmål, bl.a.: I Danmark går alle ind for ligestilling, men hvilke forståelser af køn og kønsrelationer ligger egentlig bag? Er enigheden kun tilsyneladende, og er ligestillingspolitik mest symbolpolitik? Hvorfor rækker ligestillingspolitikken ikke ind over de dele af dansk velfærdspolitik, som har medført de største landvindinger for kvinder?
I denne første større analyse af dansk ligestillingspolitik de sidste tre årtier diskuteres det, hvorfor dansk ligestillingspolitik set i et nordisk perspektiv har udviklet en relativt snæver dagsorden og en svag organisatorisk basis. Bogen rummer analyser af bl.a. ligestillingsbegrebet, den statslige og den kommunale ligestillingspolitik, mainstreamings-strategien, mænd og ligestillingsprojektet, og den analyserer de konkurrerende diskurser omkring kønskvotering i partier og på universiteter. I et interview diskuteres skæringsfeltet mellem ligestillingspolitik for køn og etnicitet.