Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Life of the Party" er en digtsamling skrevet af Olivia Gatwood, og den handler om, hvad det vil sige at være både pige og kvinde i nutidens verden. Digtsamlingen undersøger således de udfordringer og sejre, en kvinde står over for i sit liv, og den forsøger derudover også at udstille de måder, hvorpå frygt og vold kan påvirke en kvindes psyke.
Olivia Gatwood formår i "Life of the Party" at stille nogle helt centrale spørgsmål, som har stor relevans for alverdens piger og kvinder: Hvordan udvikler man sig fra en pige til en kvinde i en verden hærget af vold? Og hvordan har det, der sker med vores kroppe, betydning for, hvem vi er?