Du er ikke logget ind
Beskrivelse
DE KALDTE DET ÆRESDRAB
"Når de har brændt mig, er det, fordi jeg har fortjent det, for jeg er ikke gift, og jer er gravid."
Souad er palæstinenser og vokser op i en verden, hvor det er mændene, der bestemmer. Hendes store drøm er at blive gift bort tidligt, så hun kan få lidt større frihed og mere status. Men det er ikke hendes tur endnu. Først skal hendes storesøster have en mand.
Fra terrassen får Souad øje på en ung mand, der bor ved siden af, og de mødes i al hemmelighed. Han lover hende ægteskab, men svigter, og da er hun gravid.
Souad ved nu, at hun er en skam for sin familie, og kun hendes død kan redde dens ære. I en periode lever hun i angst for det uundgåelige, og en dag sker det: hendes onkel hælder en brandbar væske over hende og sætter ild til. Mirakuløst overlever hun svært forbrændt og reddes af en humanitær organisation, der hjælper hende til et nyt liv et sted i Europa.
Bogen er fortalt af Souad selv - suppleret med oplysninger fra den kvinde, der reddede hende fra i bogstaveligste forstand at rådne op på det lokale hospital. Formålet er at give stemme til de mange kvinder verden over, der stadig udsættes for "æresdrab".