Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Leopard Orfeus

Bog
  • Format
  • Bog, hardback
  • Dansk
  • 552 sider

Beskrivelse

Jens Carl Sanderhoffs Leopard Orfeus er fjerde bind i romanserien Europas Floder. Det er en apollinsk-dionysisk tour de force, som gennem mange stemmer fortæller historien om to brødre, der kun er bundet af blodslægtskab og en tragedie, de deler. Vi følger de to spor op gennem det tyvende århundrede som bestandigt og i nye generationer flettes sammen for omsider igen at blive forenet.   

Leopard Orfeus afslutter en af vor tids store romansuiter på dansk, hvis første tre bind udkom i slutningen af 2010’erne, Europas floder, Djævlens protegé og Død mands manifest. I det første bind skriver Jens Carl Sanderhoff:   

"Det gik op for mig, at hvis jeg ville huskes, så skulle jeg præge et andet menneske, så det aldrig ville glemme mig og i sin fascination eller afsky eller kærlighed eller undren begyndte at digte om mig, eller male mig, eller spille mig eller bygge noget, der skulle bære mit navn. Jeg valgte det første. Jeg valgte dig, Ida."      

I en anmeldelse af alle tre bind i tidsskriftet Den smalle bog, skriver Anders Møller Gade:   

"Han har på metafysisk vis sat hele denne virkelighed i scene for at blive husket. Er manifestet og trilogien således ikke dels et udtryk for den menneskelige forfængeligheds ønske om at blive husket, ja vel på den vis skrive sig ind i udødeligheden, og dels udtryk for den menneskelige viljes ønske om at være betydningsbærende og meningsgivende i denne verden? Er hele denne trilogi så ikke en særegen konstruktion stablet på benene for øjnene af os. En virkelighed skabt i sprog. Og alt mens dette sære og gådefulde rulles ud foran os kigger vi og kigger igen for at erfare at dette værk, disse personer spejler de der kigger, spejler det gådefulde i vores væren. Dette er romanens og trilogiens største bedrift - at række os den gåde vi er."     

På Det Poetiske Bureaus Forlag er tidligere udkommet bl.a. Fremtidige veje (roman, 2021) og Det tøvende århundrede eller Sankt Sebastians martyrium : en poetisk roman om det grusomme (roman, 2020) 

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal552
  • Udgivelsesdato04-07-2022
  • ISBN139788793871991
  • Forlag Det poetiske bureaus forlag
  • FormatHardback
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Dybde5 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    14 cm
    22 cm

    Findes i disse kategorier...

    Machine Name: SAXO080