Du er ikke logget ind
Beskrivelse
For første gang udgives Leonora Christinas franske selvbiografi her efter editionsvidenskabelige principper med bogstav- og tegnret gengivelse af originalen og tekstkritisk apparat. Side for side ledsages udgaven af en oversættelse til moderne dansk, der tilstræber at gengive originalens indhold og skiftende stilleje. Indledningen giver den første videnskabelige beskrivelse af Leonora Christinas franske sprog, foruden manuskriptbeskrivelse og redegørelser for værkets historie og virkningshistorie. I et særligt afsnit bringes samtidige portrætter af Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt med ikonografi. Løbende kommentarer og samlede oversigter belyser den historiske baggrund.