Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Lederskam

- Skamfulde fortællinger fra ledere og topchefer i Danmark. Vejen til mere ærlig og handlekraftig ledelse.

  • Format
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 191 sider

Beskrivelse

En leder fortæller:

”Når en kvinde med tørklæde har været til samtale, så finder vi altid fornuftige argumenter frem for at hun ikke er relevant til stillingen. Det er jo direkte ulovligt at diskriminere på den måde. Men vi taler aldrig om det. Jeg skammer mig over at jeg gennem flere år har været en del af det, og jeg har aldrig nævnt det for nogen, før nu, hvor jeg ikke er i organisationen længere. Jeg kommer aldrig til at stå åbent frem med det, for det vil ødelægge min karriere. Jeg vil blive set på som en farisæer”. 8 ud af 10 ledere føler sig ensomme på jobbet. Langt over halvdelen af alle ledere ønsker at skifte job indenfor de kommende 2 år. Flotte udsagn om at der i ledelse er plads til fejl, tvivl og det hele menneske, er en løgn.  

Når ledere skjuler handlinger, holdninger og egenskaber, giver det utroværdig ledelse, der bremser engagementet og slukker den visionære kraft. Det skaber stress og udbrændthed blandt medarbejderne. Men skammen er svær at få øje på, for den er skjult i kultur og ”sådan plejer vi at gøre”. 

Bogen giver med sine fortællinger fra 25 ledere og topchefer mulighed for at få øje på din egen og andres skam. Du kommer teoretisk med bagom skammen, får viden om skammens forsvarsmekanismer og i bogens tredje del finder du simple øvelser til at arbejde med modet til mere åben og ærlig ledelse.

www.lederskam.dk

Uddrag fra bogens forord af Marianne Thyrring:

I har noget at glæde jer til, kære læsere. 

Denne bog spiller ind i dagsordenen på en bane, som jeg tænker, at ikke så mange endnu har forsøgt sig med. Med udgangspunkt i det psykologiske begreb skam, altså vores trang til at gemme noget væk, er bogen spændende på flere fronter. Den bygger på 25 vilde interviews med mennesker – ledere – fra privat og offentlig sektor, som fortæller mere eller mindre voldsomme historier om skamfyldte handlinger, tanker og oplevelser i deres liv som ledere. Det interessante ved fortællingerne er efter min opfattelse, at de både rummer eksempler på ledere, der er blevet udskammet, og ledere, der har udskammet andre.  

Skam er tabu. Men samtidig er skam noget, vi alle kender. Både som den, der udskammer, og som udskammet. Derfor er bogen relevant. Det slås klart fast og forklares godt i bogen, hvorfor skam og følelsen af skam ikke blot er noget, vi ryster af os. Vi lagrer følelsen. Vi bærer den med os. Enten som en art dårlig samvittighed eller som følelsen af at være blevet ringeagtet. Begge følelser er tunge at bære, og begge følelser bæres typisk i ensomhed.   

Derfor er bogens mere redskabsagtige kapitler også meget relevante, fordi de byder på tilgange til, hvordan vi får øje på skammen og lærer at bære, at skam findes i vores relationer. 

Elsebeth Hauge giver os med sin bog legitimitet til at tale om lederskam og også veje til at tale sammen om det, der er allersværest ved både at lede og blive ledet: at opretholde den nødvendige gensidige respekt for hinanden, og når det indimellem mislykkes at have og bruge et fælles sprog for tale disse svære og ofte ubærlige situationer, som er velkendte af os alle.  

Marianne Thyrring (f. 1959) er direktør i DMI, Danmarks Meteorologiske Institut og har mange års erfaring med topledelse. Hun er tidligere departementschef i Miljøministeriet, medlem af regeringens ledelseskommission og sidder i flere bestyrelser for bl.a. Udbetaling Danmark og Djøf.

Om forfatteren: 

Cand. Merc. Elsebeth Hauge (f. 1977) er selvstændig ledelsesrådgiver. Hun er tidligere kontorchef i Undervisningsministeriet og analysechef i Aarhus Kommune. I Vestas har hun i en årrække drevet internationale forandringsprocesser i bl.a. Singapore, Sverige, USA, Kina, Spanien, UK og Indien. 

Elsebeth har et solidt praktisk og teoretisk kendskab til de processer, magtkampe og korridorsnakke der huserer på ledelsesgangene i store danske organisationer. Hendes mission er at skabe mod i ledergruppen. Mod til at dele frygt, skam, fejl, tvivl og de personlige utilstrækkeligheder, som alle ledere har, hvad enten de er kendte eller gemt væk.   

Summen af denne åbenhed skaber ledere og ledergrupper, der lykkes med deres retning og resultater, bl.a. fordi medarbejdere trives i forandringer, når ledere arbejder tæt sammen og går forrest med åben og ærlig ledelse. 

www.lederskam.dk

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal191
  • Udgivelsesdato25-06-2020
  • ISBN139788797230701
  • Forlag Business Plus
  • Målgruppefor ledere
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt363 g
  • Dybde1,6 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    14,5 cm
    22,2 cm

    Findes i disse kategorier...

    Se andre, der handler om...

    Machine Name: SAXO083