Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det er ikke kun på bundlinjen, det kan måles, om en virksomheds ledergruppe samarbejder optimalt. Også medarbejdernes loyalitet, indsats og arbejdsglæde er afhængig af det, der foregår i ledelsen. Her er det ikke tro, der flytter bjerge, men en bevidst tilgang til det at være leder og en del af en ledergruppe, der flytter virksomheden.
”Mange virksomheder overser, hvor stor og langsigtet en gevinst, der kan hentes ved at skabe en sammentømret og loyal ledergruppe. Her ligger virksomhedens centrale drivkraft, ” siger forfatter Finn Gjersøe. Igennem sine mange år som leder i forskellige internationale virksomheder har han set eksempler på både velfungerende og dysfunktionelle ledergrupper. I Ledergruppens anatomi øser han gavmildt ud af sine erfaringer og supplerer med en række åbenhjertige interviews af spændende erhvervsledere fra flere kendte, danske virksomheder.