Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Ledelse og samskabelse i den offentlige sektor" er en antologi redigeret af Morten Kusk Fogsgaard og Manon de Jongh om ledelse og samarbejde i det offentlige.
Den offentlige sektors rolle og ledelse diskuteres heftigt i disse år. Der er behov for nye løsninger, der effektivt giver mere velfærd for færre midler. Den problemstilling kræver inddragelse af flere aktører i samarbejde. Men hvordan ledes det gode samarbejde i den offentlige sektor? Det tager denne antologi fat på ved at inddrage et væld af perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen.
"Ledelse og samskabelse i den offentlige sektor" er et nuanceret og perspektivrigt indblik i, hvordan ledelse af diverse aktører kan skabe mening og værdi sammen på tværs af sektorer og organisationer.