Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Nicholas Garrigan (James McAvoy) er en nyuddannet, idealistisk, rejselysten skotsk læge der ønsker at bruge sin uddannelse på at opleve verden. Hvad der i første omgang virker som en kombination af tilfældighed og held fører ham til Uganda og til mødet med en af verdens mest babariske figurer: IDI AMIN (Forest Whitaker).
Det bliver et uigenkaldeligt, indviklet, fascinerende og skæbnesbetonet møde med 70'ernes selvudpegede nyudnævnte præsident for Uganda. Amin og Garrigan mødes ved et tilfælde i et biluheld og Amin bliver imponeret over Garrigans handlekraftighed og gennemslagskraft i et af krisesituationens mest intense øjeblikke. Præsident Amin udnævner derfor Garrigan som sin personlige læge og nærmeste fortrolige rådgiver.
Til at begynde med er Garrigan smigret over sin nye position og fascineret af Amins charmerende væsen, velstand og imødekommenhed. Men snart oplever Garrigan også Amins utilregnelige og ukontrollerede vildskab og brutale handlinger - og sin egen ufrivillige deltagelse heri. Garrigan er nu pludselig spundet ind i Amins net. I et desperat forsøg drevet af både rædsel og forræderi forsøger Garrigan at gøre ondt til godt. Det er et spørgsmål om tid, hvis Garrigan skal undslippe Amin og komme levende ud af Uganda.
The Last King of Scotland er baseret på virkelige begivenheder.
Instruktør:
Kevin Macdonald
Skuespillere:
Forest Whitaker
James McAvoy
Kerry Washington
Gillian Anderson
Simon McBurney