Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Lars Skinnebach er en bog om Lars Skinnebachs forfatterskab, skrevet af Mikkel Krause Frantzen, skribent ved Dagbladet Information og Ph.d.-stipendiat ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet. Lars Skinnebachs digtning er uomgængeligt en af de mest markante i dansk samtidslitteratur. Monografien bevæger sig kronologisk gennem forfatterskabet. Undervejs indkredses en række af dets vigtigste greb og tematikker: læserhenvendelsen og det vrede digterjeg, de upersonlige følelser, misbrug i og af sproget, den radikalt-økologiske tænkning, paranoia.
ARENA MONOGRAFI er en ny serie af monografier om dansk samtidslitteratur, som redigeres af Tue Andersen Nexø og Elisabeth Friis. Med denne serie ønsker forlaget Arena at bidrage til udviklingen af den kvalificerede samtale om nyere, dansk litteratur.