Laika - min hund

Digteren Albert Hytteballe Petersen bevæger sig rundt på sit Nørrebro. Det ville være forkert at sige, at han registrerer hvad der foregår, for han er selv en del af det. Hjemløse, lukkede biblioteker, mennesker der er fremmede for hinanden,  markedet, disruptionen, ”udanskheden” og danskheden.

Hoveddigtet i bogen er den store suite Brev til Laika. For den som skulle have glemt hvem Laika var, er det den hund, som russiske videnskabsmænd i den tidlige rumforskning sendte i cirkulation om jorden og som døde i rummet. Suiten begynder sådan her:

Laika blev indfanget i Moskva

på Petrovskij-boulevarden

ud for Marijas kiosk

en hjemløs hund med en traumatisk barndom

kødben daler ikke ned fra himlen

Moskvas vintre er isnende for et pjalteproletarisk gadekryds

ingen har tal på de spark og sten der ramte den

inden videnskabsmænd indfangede Laika