Lærerens rolle i skolens hverdag

Diskussionen om lærerens rolle er blevet intens. I bogen gives fire udgangspunkter:

Erik Sigsgaard, småbørnsforsker, påpeger, at børnenes hverdag er en anden end for en generation siden, hvor hvert barn gik ca. 8.000 timer i institutiion. Nu er tallet 23.000 timer. I dag bliver børn institutionaliseret i døgnvuggestuer, døgnbørnehaver, skoler, skolefritidsordninger m.v. Hvornår har børn fred for de voksne?

Ivan Sørensen, direktør for Folkeskolen, understreger det fælles ansvar, som alle, der arbejder i og for en skole, har - elever, lærere, skoleledelse, overliggende administration og lokale og centralt placerede politikere. Samtidig fastholdes det, at eleverne skal blive fagligt kompetente i de grundlæggende færdigheder. Spørgsmålet, om eleverne skal blive fagligt kompetente eller trives i skolen, er umuligt at svare på: uden en faglig kompetence i grundlæggende fag trives eleverne ikke, og uden lyst til at lære, er der ingen indlæring.

Uffe Gravers Pedersen, Gymnasiedirektør, præciserer, at læreren skal interessere sig for den enkelte elev. Men der ridses også krav op, som eleven skal stille til læreren. Er læreren fagligt set dygtig? Kan læreren undervise? Der skal også i høj grad stilles krav til eleverne der selvfølgelig skal tage deres skolegang alvorligt. De skal lære noget. Det er uansvarligt andet.

Michael Wahl Andersen, Vagn Rabøl Hansen og Ole Robenhagen, alle forskere fra Danmarks Pædagogiske Institut, understreger til sidst, at man ikke kan "give en anden skylden", hvis skolen ikke fungerer godt nok. Der er nemlig mange om ansvaret: Skolens ledelse, lærergrupen, den enkelte lærer, eleverne og den enkelte elev er alle del af den skole, hvor hver enkelt har et fælles ansvar. Men den centrale administration og den politiske ledelse har i ikke mindre grad et ansvar for, at skolen har mulighed for at realisere centrale intentioner og ambitioner.

Forfatterne har forskellige udgangspunkter - socialpædagogiske, undervisningsmæssige og socialpsykologiske. Forfatterne er centralt placeret som administratorer og forskere - men ingen af indlæggene giver nogen af skolens grupper mulighed for at køre friløb.

Et næsten skjult tema er, at hvis skolen - læreruddannelsen og efteruddannelsen - og lærerne i hverdagen - indtager en pædagogisk defensiv rolle, så vil faktorer uden for undervisningen trænge lærerens indflydelse ud af store dele af uddannelsessystemet.

Lærerens rolle - og dermed lærerens uddannelse - er til debat; der må nødvendigvis debatteres: I mange henseender er krav til læreren andre end før. Heller ikke læreren kan udføre morgendagens arbejde, i øvrigt heller ikke dagens arbejde, ved at trække på en uddannelse, der - uden at nogen har "skylden" for det - må ændres på mange punkter.

Bogen giver ikke patentløsninger, man udgangspunkter for handling.

Redigeret af Mogens Jansen.