Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Lægemiddelkemi giver en grundlæggende introduktion til det kemiske område af medicinalindustrien. Udgivelsen indeholder en lang række opgaver og vejledninger til eksperimentelle øvelser, der knytter sig til lægemiddelkemi.
Lægemiddelkemi er først og fremmest beregnet på undervisningen i stx, htx og hf i fagene biologi, bioteknologi og kemi, men vil også kunne bruges i andre sammenhænge. Der forudsættes kun kendskab til elementær almen og organisk kemi, så bogen kan for eksempel bruges allerede i slutningen af kemi C. Den vil være velegnet til tværfaglige forløb, eksempelvis i biologi-kemi-studieretningen.
Udgivelsen er opdelt i otte kapitler:Lægemidler før og nuLægemiddeltyperLægemidlers skæbne i organismenPsykofarmakaAllergi og antihistaminerBedøvelsesmidler (anæstetika)Smerter og smertemedicinVitaminer og mineralerKapitlerne er opdelt i afsnit, som hver omhandler et emne og har tilhørende opgaver. Hvert kapitel afsluttes med afsnittet Overblik, som indeholder en oversigt over Begreber, man skal kunne forklare og Ting, du skal kunne, når man er færdig med kapitlet. Desuden er der i iBogen også interaktive opgaver, der knytter sig til kapitlet, og facitliste til kapitlets opgaver. Endelig er der til de fleste kapitler øvelsesvejledninger, som kan downloades fra iBogen. Nogle øvelser er korte og kan anvendes som fællesforsøg, andre er længere og egner sig bedst til journal- eller rapportforsøg. Nogle øvelser er så omfattende, at de kan anvendes i forbindelse med større opgaver, for eksempel SRP på stx, SOP på htx eller SSO på hf. Interaktive opgaver, facitlister og øvelsesvejledninger kan tilgås uden, at man har købt adgang til iBogen.