Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Islamiske opfattelser af kvindens stilling og rolle i samfundet har givet anledning til stor debat, både i Vesten og i den muslimske verden.
Trods den store offentlige fokus på emnet, har der ikke været bedrevet megen systematisk forskning over kvindens stilling i Koranen. Stowassers bog udfylder dette hul. Ved at fortælle om kvinderne i Koranen og de senere fortolkninger introducerer hun islamiske læresætninger og deres nuværende politiske og socio-økonomiske rolle. Stowasser skaber en forbindelse mellem kvinden som kulturelt symbol og islamisk selvopfattelse fra de tidligste tider til i dag.
Ved bogens originaludgivelse i USA skrev John Esposito, amerikansk professor i religion og internationale forhold samt islamiske studier:
»En fremragende studie i islamiske helligskrifter og kommentarer. Et betydeligt bidrag til forskningen. Der findes ikke rigtig noget sammenligneligt studie, hverken hvad angår fokus eller fremgangsmåde, selv om emnet og materialet er så grundlæggende...«