Kvindeliv

Siden debuten med “Hykleren” i 1986 har Benny Adriansen i

en række romaner ladet et menneske fælde dom over sig selv

og sin familie. Den nuværende eller den, der næsten ikke er

mere. Han diskuterer det, der er os givet og det lidt, der ikke

er. Skæbne og skyld, den frie vilje og den bundne, ansvar

og moral. Livsprojekter gøres op, det endelige regnskab afstemmes.

Men i den psykologiske spændingsromans form løber

en konstant strøm af det uberegneliges nedslag i livet. Så tæt

kommer vi det endelige, det afsluttede regnskab, og så måske

ikke alligevel.

Sådan er det også for den 78-årige enke i “Kvindeliv”. Udfordret

af sin afdøde ægtemand og sin posthume erkendelse af

ham, en teenage voldtægt, det ulykkelige tab af en søn og en

svigerdatter og et incestuøst forhold mellem et par børnebørn

kæmper denne kvinde med at gøre livsregnskabet op. Vi aner,

at det er ved at lykkes for hende, men forfatteren holder os fast

i et spændingsfelt, hvor vi forbliver i tvivl om, hvad der er løgn,

og hvad der er sandt. Hvor meget kan man løbe fra i sit liv? Har

vi andet end hinanden?

Undervejs evner Benny Adriansen at gøre det muligt for os

måske at blive en smule klogere på vores eget liv. Det er ikke

så lidt at takke for.