Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Læring er igennem en kort årrække blevet et centralt begreb i den danske undervisningsverden, ikke mindst i grundskolen. Begrebet har overtaget scenen og taget terræn fra tvillingebegrebet ’undervisning’, og en stor del af de initiativer og bestemmelser, som i disse år former vores tanker om undervisning, kan forstås med perspektivet ’læring’.KvaN-nummeret handler om, hvordan ’læring’ kan forstås ud fra forskellige paradigmer, teorier og forskning – og om hvordan denne forståelse kan indgå som en støtte for lærerens planlægning og gennemførelse af undervisning.