Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Kurt Danner og Bill Milton gør sig klar til at tage på ferie i en gammel hytte, de har lejet ude i en smuk skov. Kurt har hørt rygter om, at det spøger i hytten, men den fornuftige dansker tager sig ikke af den slags, heller ikke selvom den ikke er blevet beboet i over en menneskealder. Kort inden de to venner sætter kurs mod hytten, modtager Kurt et advarselsbrev om, at han under ingen omstændigheder må flytte ind i hytten. Hvis han gør, vil det få følger, han slet ikke kan forestille sig. Brevet er underskrevet K.K.K. – og det ved Kurt godt, hvad står for…
NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940‘erne og skal ses i denne historiske kontekst. Værkets persontegning og sprogbrug er ikke udtryk for forlagets holdninger. Værket er udgivet som et historisk dokument, der beskriver sin samtids menneskeopfattelse.
Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957. Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.Fil størrelse: 589 KB