Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Operationen krævede 11 skraldebiler, en gummiged og fire kraftfulde Audi’er. Bevæbnet med militæreangrebsvåben trængte seks røvere en augustnat i 2008 ind i Dansk Værdihåndtering og kørtederfra med mindst 70 millioner kroner og politiet i hælene. Med røveriet i Brøndby var den globale,højteknologiske og afstumpede kriminalitet på opsigtsvækkende vis ankommet til Danmark.
KUPPET er beretningen om danmarkshistoriens største røveri. Det er samtidig en rejse ind i den moderne kriminalitets skyggeverden. Derinde stilles nogle af Skandinaviens mest kyniskeforbrydere spørgsmålet: Hvorfor gjorde I det?
Line Holm Nielsen er featureskribent på Berlingske, hvor hun står bag nogle af avisens mest opsigtsvækkende og velskrevne serier som Undtagelsen og I Victorias navn.
Hun modtog i 2010 Kr. Dahls Mindelaget, og hendes journalistik har bragt omtale med sig i internationale medier som Sunday Times og Bild Am Sonntag.
Line Holm Nielsen er to år i træk blevet nomineret til landets fineste journalistiske pris, Cavling-prisen, senest i 2012 for den digitale fortælling KUPPET, som denne bog er baseret på. Komitéen kaldte KUPPET for en fortælling ”med overblik, veludviklet sprogligt overskud og dramatisk talent”.