Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Efter kommunismens fald skorter det ikke på tidligere soldater, efterretningsofficerer og spioner, der savner en krig at udkæmpe. En af disse er den tidligere oberst og Afghanistan-helt Sergej Orlov, der har taget arbejde for Hoplon Enterprise – et mindre privat sikkerhedsfirma og leverandør i alt fra livvagter til mindre private hære. For at få hævn over sin bror hyrer en nordirakisk klanleder Hoplon Entreprise, og Orlov går straks i gang med at sammensætte det helt rigtige team, som skal drage til Irak for at gøre det af med klanlederens bror og hans folk. Det bliver en højst broget flok med forskellige talenter og indbyrdes venskaber og stridigheder, der tager af sted på missionen, som langtfra kommer til at gå så smertefrit som planlagt.