Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Redigeret af John RydahlMed bidrag af Lars-Henrik Schmidt, Helle Krogh Madsen, Mikael Rothstein, Svend Andersen og John Rydahl Studiebogen til fællesfaget kristendomskundskab/livsoplysning på seminariet er nu udkommet.Bogen er ikke en grundbog, men sætter fokus på væsentlige områder af faget som idéhistorie, religion og etik. Desuden inddrager bogen værdi- og menneskesynsspørgsmål og relaterer dem til Folkeskolens rammebestemmelser. Med udgangspunkt i bogen er der god mulighed for at komme hele vejen rundt om faget. Lars-Henrik Schmidt indleder med at forklare begrebet livsduelighed ud fra en idéhistorisk synsvinkel. I kapitel to indkredser Helle Krogh Madsen essensen i kristendommen og den deraf afledte livstydning. I tredje kapitel laver Mikael Rothstein en religionssociologisk analyse af den multikulturelle og multireligiøse virkelighed, som den tegner sig i horisonten. Svend Andersen giver i kapitel fire en introduktion til etikken ? både som faglig disciplin og i relation til lærer/elev-forholdet. I femte kapitel samler John Rydahl trådene fra de foregående kapitler og sætter dem i relation til skoleloven og dens intentioner.Bogen afsluttes med et appendiks om professionsetik og professionsidealer.