Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kreditretlige emner udkommer nu i en revideret 3. udg. Bogen dækker en række tinglysnings- og prioritetsspørgsmål, navnlig i relation til fast ejendom.
Revisionen afspejler, at der er gået et stykke tid siden den seneste udgave. Siden da er der eksempelvis gennemført lovgivning om digital tinglysning, hvilket har medført, at reglerne om ejerpantebreve er blevet forandrede. Ejerpantebrevet findes nu ikke længere som fysisk dokument, og lovgiver har derfor måttet tage stilling til, hvad der skal erstatte den hidtidige fysiske rådighedsberøvelse af dokumentet. Der er af undervisningsgrunde indsat et mindre kapitel om modregning. Endelig er kapitlet om nødlidende kreditforhold blevet udvidet bl.a. under hensyn til, at en række spørgsmål er blevet sørgeligt aktuelle.