Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Er bogen kun til visning, så kan den bestilles på forlag@dafolo.dk
Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Det hævdes i dag fra flere sider, at Danmark i en globaliseret verden skal udmærke sig ved kreativitet. Flere mener desuden, at vi som børn er kreative, men at uddannelsessystemet og vores socialisering gennem opvæksten betyder, at vi aflærer de kreative kvaliteter. Vi bliver dårlige til at associere, til at tænke på nye måder og få ideer, til at turde prøve nyt og meget mere. Det er alvorlige anklager, men vi har brug for at vide mere om, hvad kreativitet kan være, hvad såkaldt kreative mennesker gør for at være kreative, og om hvordan man kan lave kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen.
Denne bog viser, at kreativitetsfremmende undervisning og læring er mere en kunstart end noget, der kan reduceres til en bestemt teknik. Det kræver lærerens kvalificerede dømmekraft at kunne vurdere, hvad en bestemt gruppe af elever kan arbejde med, og det kræver den rette kombination af faglig og pædagogisk kunnen at bedrive kreativitetsfremmende undervisning.
Lene Tanggaard er cand.psych., ph.d. og professor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Svend Brinkmann er cand. psych., ph.d. og professor (mso) i almenpsykologi og kvalitative metoder ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.