Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogen handler generelt om de tyske ubåde, men koncentrerer sig især om ubådstype VII, som blev produceret i langt større antal end de øvrige ubådstyper, og som forblev rygraden i ubådsvåbnet under hele 2. verdenskrig. Der blev bygget intet mindre end 709 eksemplarer af denne type, hvilket er mere end alle de øvrige typer tilsammen. Den var med til at sænke flere tusinde allierede handelsskibe under krigen og fik også ram på flere af de mest berømte britiske krigsskibe - både slagskibe og hangarskibe. Bogen fortæller detaljeret om typens historie og udvikling, dens bygning, indretning og funktioner samt om de mænd, som var om bord i dem, og om de enorme betonbunkers, hvorfra de udgik. Af de 40.000 søfolk, som gjorde tjeneste i ubådene, omkom 29.000, medens andre 5.000 blev krigsfanger. Et særligt kapitel omhandler de mest berømte ubådschefer og deres bedrifter. Deriblandt sænkningen af slagskibet HMS Royal Oak midt inde i den britiske flådebase Scapa Flow og torpederingen af hangarskibet HMS Courageous.
Dette har givet forfatteren en unik mulighed for med en række enestående ogdetaljerede farvefotos at kunne genskabe både det ydre og det indre af denne specielle og berygtede fartøjstype. Hertil kommer et par hundrede andre historiske fotos om ubåde i 2. verdenskrig, hvoraf mange er hentet fra samlinger, som man hidtil ikke har haft adgang til.