Kongemageren

Magtspillet i 1100-tallets Danmark var dramatisk.

Kongerne blev valgt på tinge. Drab og intriger hørte til dagens orden. Kristendommen havde slået an, og landet havde i 1104 fået sit eget ærkebispedømme i Lund, som stærke kræfter udefra dog pønsede på at få underlagt ærkebispen af Hamburg-Bremen.

Den aldrende ærkebisp Asser og den halvgamle kong Niels kom godt ud af det med hinanden, men de gregorianske kirkereformer sydfra pressede sig på og medførte efterhånden spændinger mellem de tre magter i landet: Konge, kirke og storbønder.

En af storbønderne, Peder Bodilsen, havde svært ved at affinde sig med kong Niels, dels på grund af kongens ulyst til at følge de nye kirkestrømninger, dels hans svingende evner som hærfører, så Peder Bodilsen forberedte indsættelsen af en yngre konge på tronen.

Peder Bodilsens bestræbelser og intriger skulle dog vise sig at få utilsigtede konsekvenser og medføre voldelig død for en del af kongeslægtens medlemmer og landets bisper.