Du er ikke logget ind
Beskrivelse
KOMMUNIKATION OG PRÆSENTATIONSTEKNIK er et centralt område FOR DE FINANSIELLE UDDANNELSER, og som færdiguddannet er det vigtigt at vide, hvordan man kommunikerer og præsenterer over for bestemte personer eller grupper og i bestemte situationer – både internt eller eksternt. Bogen giver derfor et indblik i de grundlæggende teorier og teknikker, der tilsammen gør læseren i stand til at kommunikere tydeligt og levere velstrukturerede præsentationer med gennemslagskraft til sin målgruppe.
Bogen er skrevet med særligt henblik på studerende på de finansielle uddannelser og har derfor mange konkrete og praksisnære eksempler fra denne sektor. Bogen rummer tre dele:
- DEL 1 – KOMMUNIKATION: om klassisk kommunikationsteori i finansielt perspektiv
- DEL 2 – PRÆSENTATION: om planlægningen af kommunikation samt afsender og modtager
- DEL 3 – TEKNIK: om visualisering, storytelling, formidling af tal samt skriftlig og digital kommunikation.
Søren Lund Norre er uddannet cand.merc.(jur.) og underviser på Copenhagen Business Academy. Han har tidligere været ansat i den finansielle sektor og blandt andet været funktionsdirektør i Jyske Bank Private Banking. Han har desuden en diplomuddannelse i ledelse samt en master i professionel kommunikation.
Heidi Bruun Petersen er uddannet cand.merc. i organisation og strategi og underviser på University College Nordjylland. Hun har været ansat i både den finansielle og offentlige sektor, hvor hun blandt andet har arbejdet professionelt med kommunikation. Hun er oprindeligt uddannet som først finansøkonom og senere -bachelor.