Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Vi er i Holland under anden verdenskrig. Marie og Wim er et helt almindeligt par, der har indvilget i at skjule en jødisk parfumesælger, som de kun kender som Nico. Trods den anspændte situation opstår der mellem dem øjeblikke af inderlighed og en følelse af samhørighed, indtil Nico pådrager sig en lungebetændelse og dør. Ud over sorgen står Marie og Wim nu med det problem, at de skal have fjernet Nicos lig uden at udsætte sig selv eller modstandsbevægelsen for fare. Komedie i mol er en lavmælt og gribende fortælling om, hvordan mennesker møder hinanden og reagerer under ekstreme omstændigheder.