Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Et glas friskbrygget, sødmefyldt kombucha kan være perfekt til en let aften på terrassen, men den kan også brygges med tilstrækkelig syre til at matche madretter, der kalder på kraft. De mange muligheder for at forme og finjustere smagsprofilen af kombucha, ved at variere mængden af sødme, syre, vinøsitet og aroma, har medvirket til at den perlende te, i disse dage bobler frem i hjemmebryggerier og på restauranternes drikkekort. Ikke desto mindre er kombucha en ældgammel drik, som oprindeligt stammer fra Kina, og igennem tusinder af år er blevet nydt og drukket for sine smags- og sundhedsmæssige egenskaber.
Denne bog giver en omfattende guide til den fermenterede te, der fremstilles ved anvendelse af en symbiotisk kultur af bakterier og gær, der giver kombucha sin karekteristiske profil, sin blidt boblende karakter og søde-syrlige smag.
Ved brug af lokale ingredienser forbindes sted og smag i 20 unikke sammensætninger af kombucha, som kan brygges derhjemme. Der er blevet eksperimenteret videre ud over de sædvanlige rammer for drikken, som tilføres et væld af smagsnuancer, og der er anvisninger til alle dele af brygningsprocessen.
Om forfatterenNina Parna er uddannet cand.scient. i Fødevareinnovation & Sundhed ved Københavns Universitet. Hun begyndte sit arbejde med kombucha gennem et samarbejde med Nordic Food Lab. I mere end 10 år har hun beskæftiget sig med at teste, udvikle og arbejde med kombucha samt brugen af lokale ingredienser som specialefelt. Til daglig driver hun sit eget kombucha bryggeri i Kødbyen på Vesterbro, Folk Kombucha.