Du er ikke logget ind
Beskrivelse
KOLD KRIG I HØJESTERET er advokat René Offersens fortælling om injuriesagen mellem journalist Jørgen Dragsdahl og historieprofessor Bent Jensen. René Offersen førte i Højesteret retssagen for Jørgen Dragsdahl, der fik medhold, men som desuagtet bagefter blev udsat for en desinformationskampagne fra kredsen omkring Bent Jensen.
I bogen berettes om arbejdet med sagen både i og uden for retssalen, og forfatteren gennemgår Højesterets dom og dens betydning. Men Bogen handler om meget mere end blot koldkrigs-sagen. René Offersen fortæller på en ligefrem og forståelig måde om Højesteret og det at føre proces i Højesteret, ligesom han deler retspolitiske synspunkter om Højesterets rolle og værdien af internationale konventioner. Mediernes betydning i store retssager behandles også.