Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Nigella Lawson blev af de britiske medier kåret som årets forfatter med udgivelsen af KØKKENETS GUDINDE i 2001 og hun har holdt sig på toppen lige siden.
KØKKENETS GUDINDE handler ikke om at være gudinde, men om at føle sig som en! Denne appetitvækkende kogebog fortæller os, at det faktisk ikke er svært at bage en plade muffins eller en saftig kage, men at den glæde og tilfredshed bedriften mefører hos såvel kokken som hendes omgivelser, er så helt uforholdsmæssig høj i forhold til indsatsen.
Nigella Lawson er en af de bedste og mest indflydelsesrige af de britiske madskribenter, og så er hun i øvrigt selv en fremragende kok. Det var hendes første og ligeledes meget anmelderoste bog, How to Eat, der med sin enorme succes medførte, at Nigella fik sit eget madprogram på den engelske tv-kanal Channel Four. Disse programmer har siden været vist på dansk TV og har været med til at gøre hende til en af de mest læste og populære udenlandske kogebogsforfattere i Danmark.
“Nigella Lawson må være det yndigste, der nogensinde har stået bag et komfur. Hun er også én af de mest inspirerende kogebogsforfattere på Guds grønne jord.” Camilla Plum i Politiken, 2001