Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En gennemgang af reglerne om dansk og internationalt løsørekøb, forbrugerkøb og køb af fast ejendom.
De køberetlige grundbegreber og problemstillinger beskrives grundigt, ligesom de forskellige misligholdelsestyper og beføjelser ved misligholdelse gennemgås.
Bogens hovedfokus er på løsørekøb, herunder internationale køb, som er behandlet i et særskilt kapitel. Endvidere er de særlige regler, som gælder i forbrugerkøb, behandlet i et kapitel for sig. Det samme er tilfældet for så vidt angår reglerne om køb og salg af fast ejendom, som kun i begrænset omfang er fastsat ved lovgivning.
Forfatterne gennemgår bl.a.: Kontraktforpligtelser og misligholdelse heraf Købelovens anvendelsesområde Køb af løsøre – parternes ydelser Betalingsforsinkelse Leveringsforsinkelse Mangelsbegrebet Bogen er overalt forsynet med henvisninger til relevant litteratur og retsafgørelser, og der er inddraget illustrative afgørelser afsagt af Forbrugerklagenævnet.
Forfatterne er Anders Ørgaard, professor ved Aalborg Universitet, Nis Jul Clausen, professor emeritus og Hans Henrik Edlund, professor ved Aarhus Universitet.