Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den danske købmand. Begrebet lyder ligetil og simpelt, og de fleste af os - både yngre og ældre - har et indre billede af denne købmand. Men hvem er den danske købmand i dag? Og hvorledes har købmændenes verden ændret sig, siden dengang der lå en købmand henne om næsten hvert et gadehjørne? Og ikke mindst - hvor er denne verden på vej hen? Det handler denne bog om.
Købmændenes Historie er en rejse gennem "købmandsland" de sidste 100 år, skildret gennem personlige portrætter fra købmændenes verden af i går og i dag og et kalejdoskopisk tidsbillede af det begivenhedsrige århundrede, som den danske købmandshistorie dækker.
Tom Buk-Swienty, historiker og journalist, har været rundt i Danmark, og hans portrætter indfanger købmændenes og standens historie igennem 100 år. Søren Mørch, historiker, tegner de lange linjer, der anbringer portrætterne i en historisk ramme.