Du er ikke logget ind
Beskrivelse
To mænd passerer hinanden på gaden i København og bemærker blot hinanden, før de haster videre i vrimlen. Den ene, Q, er en næsten midaldrende forfatter, der kæmper med at få liv og kunst til at hænge sammen. Børn vrimler rundt mellem benene på ham, og han forsøger at komme i gang med sin nye roman. Mens mest af alt vil han gerne være i fred og gemme sig for verden.
Den anden - navnløse - mand søger soning for en ubærlig skyld, efter at hans 11-årige søn brændte inde i familiens hus samme aften, som konen forlod ham. Siden tragedien har han trasket planløst rundt i Københavns gader, der giver ham inspiration til klummen ´Københavns mysterier´, som offentliggøres i en lokalavis (og følges lidenskabeligt af Q). Han søger soning ved at fortælle sin historie til sønnens gravsten på Assistens Kirkegård. En historie, der indebærer både svigt, uopfyldte ambitioner og familiers arvesynd. Men også og især en medrivende fortælling om moderne ægtepar og hvad der kan ske, når nye naboer flytter ind i velhaverkvarteret.