Københavnerpigen under besættelsen

 Københavnerpigen under besættelsen fortsætter på Østerbro i 1942, hvor Københavnerpigen og kongemaleren slap på Christianshavn i 1905, men er især en selvstændig nøgleroman tilegnet besættelsens København. Besættelsestidens modstridende politiske overbevisninger fyger mellem personerne, og detaljemættet og stemningsfuld udspiller handlingen sig både blandt tidens unge intellektuelle, men også blandt arbejderne og i den pengestærke industris højborg.

I Københavnerpigen og kongemaleren forelskede arbejderpigen Julie fra Christianshavn sig i den feterede maler William Lauenborg. Deres søn, Tejs, er en funktionalistisk og moderne orienteret ung arkitekt, der lader sig overtale til at virke for et tyskervenligt entreprenørfirma. Indtil krigen, i form af Gestapo - trænger ind i forældrenes hjem, er han politisk passiv. Julies ungdomskæreste, typografen Laurits, har gjort karriere i arbejderbevægelsen og er nu Staunings arbejdsminister på syvende år.

En gruppe digtere, kunstnere og intellektuelle med autentiske forbilleder huserer under navnet "Ringen", de er styret af germanske tanker, der bringer dem tæt på Hitlers race-fantasier. En anden central handlingstråd er beskrivelsen af, hvordan folkestrejken i 1944 forløser en slumrende danskhed, forankret i arbejderbevægelsen.

Romanens kvinder er mere naturnære, mere i overensstemmelse med tilværelsen end de fortænkte unge mænd. Den Katharine Hepburn-smukke, dynamiske og spontane journalist Tove og frihedskæmperen Dorte bliver afgørende for Tejs´ udvikling og stillingtagen.