Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering Forlænget returret til 31/01/25

Klimaets idéhistorie

Bog
  • Format
  • Bog, paperback
  • Dansk

Beskrivelse

De menneskeskabte klimaforandringer er menneskehedens største kollektive udfordring nogensinde. I løbet af forholdsvis kort tid historisk set er vi begyndt at se og mærke konsekvenserne af 200 års intensiv afbrænding af fossile brændstoffer, og vi har i løbet af de sidste årtier set en tematisering af klimaforandringer på tværs af politiske, økonomiske, kulturelle og videnskabelige områder; fra diplomatisk storpolitik til undervisningsplaner; fra lovgivning og byplanlægning til kunstprojekter og filosofiske afhandlinger; fra økonomiske beslutninger til vegetar-diskussioner i familierne.

Klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer. Klima er ikke bare summen af vejr. Det er også blevet et symptom og tidsbillede på vor tid. Klima er blevet et af de væsentligste sprog, hvor inden for vi samtaler om og med os selv om, hvem vi er, og hvem vi gerne vil være. Der produceres i dag idéer om klimaet som aldrig før. Laboratorier, tænketanke, forskningscentre, regeringskontorer, konsulenthuse, reklamebureauer, nyhedsmedier, partier, sociale bevægelser, filmstudier, museer etc. masseproducerer klimaforestillinger: Billeder, symboler, tal, modeller, begreber om, hvad klima er, hvad menneskeskabte klimaforandringer er, hvad det betyder for vores fremtid, hvad det bør betyde for vores politik og hverdag.

I denne bog undersøger vi, hvordan man har tænkt klima, dette på en og samme tid konkrete og synlige forhold som vejr (regn, blæst, temperatur …) og diffuse forhold som klima (det generelle vejrforhold over længere tid). Hvis vejret er det, mennesket altid har kigget på og haft forhåbninger til i sit daglige liv, så er klimaet de generelle baggrundsbetingelser for samme, de dag-til-dag umærkelige forandringer, der akkumuleret over tid ændrer på menneskets livsbetingelser. Der er derfor både konkrete og abstrakte forhold på spil. Ting, der kan ses og mærkes og ting, der kun kan måles og beregnes. I alle led mellem det mest konkrete, ’det regner udenfor’, til det mest abstrakte, ’klimaet forandrer sig’ er der idéer om menneske, natur, videnskab, politik, religion, og om hvad det vil sige at høre til, at leve nu-og-her, at være underlagt kræfter udenfor ens kontrol, at være årsag til klimaforandringer etc.

Bogen er redigeret af Jakob Bek-Thomsen og Mikkel Thorup og indeholder bidrag fra Casper Andersen, Jakob Bek-Thomsen, Laura Bryhl, Johan Brun Mendes Cederfeldt, Oliver Bugge Hunt, Christian Olaf Christiansen, Sara Elna Wellßow Delling, Louise Fabian, Ludvig Goldschmidt, Anders Lund Hansen, Matthias Heymann, Morten Haugaard Jeppesen, Mathias Hein Jessen, Rithma Kreie Engelbreth Larsen, Johannes Lundberg, Marcus Nandal, Kristina Jungdal Nielsen og Mikkel Thorup.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Udgivelsesdato26-08-2021
  • ISBN139788797336205
  • Forlag Baggrund
  • FormatPaperback
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk
Størrelse og vægt
  • Vægt292 g
  • Dybde2,2 cm
  • coffee cup img
    10 cm
    book img
    12,2 cm
    18,2 cm

    Findes i disse kategorier...

    Machine Name: SAXO082