Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Klap i, hest! er en humoristisk, selvudleverende, veloplagt, til tider provokerende og stærkt underholdende korrespondance mellem to kvinder i 30’erne om alt, hvad et kvindeliv er fuldt af: Mænd, sex, mode, venskaber, børn, skønhed, jalousi, konflikter, politik, velgørenhed, tro, rejser, hemmeligheder og kærlighed.
Facebookkulturen har skabt et overskriftsamfund, hvor man fremstiller sig selv i forskønnende vendinger a la reklameslogans. Især kvinder har tendens til at efterstræbe et perfekt spejlbillede, der bekræfter alt det, vi selv opfatter som smukt og cool, og som samtidig skjuler smålighed, næsepilleri og skabsskeletter. Men er det ikke netop sprækkerne i det perfekte liv, der siger noget om os?