Du er ikke logget ind
Beskrivelse
For Elias, William, Asja og Viktor er julen ikke kun en tid med glæde og fest. Mens verden omkring dem pynter sig op med gran og julestads, må de hver især kæmpe med nogle af livets udfordringer.
KIG OP! Fire magiske julefortællinger er fire rørende julehistorier, der alle udspiller sig i en helt særlig gade i København, hvor det magiske smelter sammen med virkeligheden. Historierne dykker ned i emner som frygt, sorg, identitet og mobning – men viser også håb. Fællesskab er et stærkt våben mod de svære udfordringer, og hvem ved, måske er der endnu en stor kraft, som venter på at blive opdaget.
Smukke fortællinger, der kan læses jul efter jul, og som helt sikkert vil åbne op for nye tanker hver gang.
- Karina Bojsen, socialrådgiver
Perfekt til samlæsning og en god snak med børn eller børnebørn.
- Helle Kjølby, pædagog
Jeg er sikker på, at bogens unge læsere vil føle sig mindre ensomme og bedre i stand til at kunne rumme de svære følelser, der følger med i livet.
- Camilla Jin, skolepsykolog
Jeg tror, at bogen vil vise sig at blive betydningsfuld på måder, vi ikke kan regne ud i dag.
- Tonny Jacobsen, præst