Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Naser Khaders erindrings- og debatbog khader.dk - sammenførte erindringer genudgives nu. Det er et Danmark med en tilspidset indvandrer-debat, som beretningen fra initiativtageren til netværket Demokratiske Muslimer nu udkommer i.
Bogen er derfor mere aktuel, relevant og vigtig end nogensinde før!
Khader.dk er fortællingen om den 11-årige knægt, der forlader barndommens syriske dal til fordel for en lille lejlighed på Vesterbro omgivet af pornobutikker og prostituerede. Det er en biografi om en syrisk dreng, der blev voksen og blev dansk. Men bogen er også en både skarp og humoristisk debatbog, hvis højaktuelle hovedpointe er, at hvis den danske integrationsproces skal lykkes, må man støtte de moderate muslimer og bekæmpe de ekstremistiske.
Bogens aktualitet opsummerer journalisten og debattøren Martin Krasnik i sit nyskrevne forord. Her skriver han om Khader: »Han har kæmpet for sin personlige frihed til at vælge, samtidig med at han har strittet imod at sætte lighedstegn mellem sin personlige kamp og sin politiske karriere. Men det er ikke helt lykkedes. Derfor er Khaders liv centrum i den danske udgave af den store europæiske identitetskamp.«