Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad i alverden var det lige, der skete dér? En coronavirus væltede ind over verden og satte samfundene i stå og livet på hold.Det var ikke noget tilfælde. Virusforskere har i årtier advaret om faren for nye epidemier, der breder sig til hele kloden, fordi naturen er presset og biodiversiteten truet. Den accelererende naturødelæggelse vil føre til pandemiernes tidsalder, hvor nye sygdomme vil forekomme stadig oftere. Derfor skal naturen have bedre vilkår: mere plads og mere mangfoldighed. Det vil også være godt for klimaet. Det er meget billigere at redde naturen end at betale omkostningerne ved kommende pandemier. Det er også meget sjovere.