Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Karl K. er for det meste glad for at gå i skole, selv om han ikke altid er enig med sin lærer om, hvornår man har brug for at lære hvad. Karl er også glad for sin ven Kim. Men Kim er somme tider lidt for heldig, og så kan man godt blive misundelig og komme til at sige og gøre nogle dumme ting. Og små, dumme ting kan hurtigt vokse og blive til et væmmeligt stort rod, som man ikke selv kan finde ud af igen. Så er det godt at have en mor, som kan hjælpe, så en dum dag alligevel ender godt.