"Kaptajn Dinesen" - Til Døden os Skiller er Tom Buk-Swientys utrolige fortælling om Wilhelm Dinesen, der både er kendt for sine egne bedrifter og for sin datter Karen Blixen.
Dinesen var både eventyrer, politiker, forfatter, jæger og kendt under titlen "Kaptajn". Han var en stor personlighed, der har haft al for lille plads i historiefortællingerne, og det laver Tom Buk-Swienty nu om på. Denne del af "Kaptajn Dinesen" er underholdende og historisk interessant.
Hvem var egentlig manden, der var med til at få en af de største danske forfatterinder til verden?
Uddrag
WOLF RIVER, WISCONSIN, NORDAMERIKA, DEN 29. APRIL 1873.
En dampjolle arbejder sig mod nord på en vissenbrun flod, der snor sig dovent igennem et prægtigt skovlandskab. I jollen befinder sig en ung dansk officer, og jo længere han føres ind i den tætte urskov, des friere føler han sig. Han mærker vildnissets lindrende favntag og roen strømme igennem sig. Hvor har han dog længtes efter denne ro. Endelig kan han lade sine dæmoner fare. Han har oplevet mere elendighed, end noget menneske burde. Skrig, sult, fortvivlelse og lig. Han har set flossede silhuetter af titusinder af fordømte sultende mænd og forbenede heste trække hen over en kold vinterhorisont på desperat flugt. Igen og igen har han hørt kanonernes dundrende destruktion og de arrigt hvislende kugler. Gang på gang har døden budt ham til dans, og velvilligt har han danset. Det er et mirakel, at han ikke ligger dræbt i et mudret søle på en tilfældig mark eller i en eller anden gyde. En stor, hæslig mur af menneskelig destruktion og ydmygelser er i et støjende bulder væltet ned over ham.
Som løjtnant i den danske hær i 1864 havde han oplevet det bitre tilbagetog fra Dannevirke, og i slaget ved Dybbøl den 18. april blev de fleste af hans kammerater i kompagniet dræbt eller hårdt såret under 8. brigades selvmorderiske modstød. Som frivillig kaptajn i den franske hær i krigen mod Prøjsen 1870-71 blev han også hvirvlet ind i smertelige nederlag, der endda ud- kæmpedes i en langt større skala end den dansk-tyske krig. Han havde meldt sig frivilligt for at søge oprejsning efter 1864 og for at opleve den berømte franske élan — den franske kampgejst. I stedet oplevede han en fransk hærs kollaps. Han havde kæmpet i den dødsdømte og forfrosne franske Østarmé, der knustes under et vinterfelttog i Jurabjergene i det østlige Frankrig. Arméen var blevet pryglet til blods og sendt på flugt ind i Schweiz. Det totale nederlag; den fuldstændige ydmygelse.
Efterfølgende havde han befundet sig midt i borgerkrigen kendt som Pariserkommunen. Han havde sympatiseret med oprørernes — kommunardernes — høje idealer om selvbestemmelse, lighed og oprør mod det, også i hans øjne, feje borgerskab, der under den fransk-tyske krig var gået i panik og havde prisgivet Frankrig. Men kommunardernes idealer var druknet i kaos og endt i en blodrus. Det var, som om han i dette brodermord så menneskehedens syndefald udspille sig for sine Øjne. I Paris havde han opholdt sig i mørkets hjerte.
Men alt det har han nu bag sig. Vinden stryger hviskende igennem trækronerne denne dag i slutningen af april 1873, da den 27-årige kaptajn Wilhelm Dinesen befinder sig om bord på dampjollen på Wolf River i en af Wisconsins uendelige skove på vej ind i indianerland, Indian Country. Man ser ikke umiddelbart, at noget i ham er slået i stykker. Tværtimod har han en særlig udstråling. Blikket fra de drømmende, blå øjne under de tunge øjenlåg synes at hvile på fjerne horisonter. Der ruger noget hemmelighedsfuldt over denne unge mand med det tætte, tilbagestrøgne brune hår og det lyse fuldskæg, sådan som han sidder der drømmende på bådens kant. Han har jægerens atletiske, vagtsomme krop og officerens elegance, og som de fleste godsejersønner og medlemmer af den gamle aristokratiske stand udstråler han et naturligt selvværd.
