Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kampen om sværdet, andet bind i trilogien om Erik Menneskesøn, forligger her i en helt ny, revideret udgave.
Efter forfatterens mening var den gamle udgave ikke god nok. Han har derfor omskrevet hele bogen, gjort den bedre og fyldigere.
De kvindelige guder i nordens mytologi, asynjerne, har hidtil levet i skyggen af deres mænd, og deres rolle har været overset. Det råder Lars-Henrik Olsen bod på i denne 3. udgave af Kampen om sværdet.
I forfatterens bragende succes af en roman, Erik Menneskesøn, vender Erik fra Asgård tilbage til jorden. Men hvad er der sket med ham? Og hvad sker der under hans efterfølgende ferie på Læsø? Det er denne historie der fortælles i Kampen om sværdet: Erik finder det legendariske sværd Gram, og det fører til en kamp på liv og død mellem menneskesønnen, guder og jætter.