Kaldet

Frede Møllers baggrund og opvækst pegede ikke i retning af, at han skulle blive præst. Men en søndag morgen i 1963, da han var 15 år gammel, vågnede han og hørte kirkeklokken kalde: »Kom nu! Kom nu!« Det gjorde han så. Og lige siden har kirken og den kristne tro været omdrejningspunktet i hans liv.

Mennesker han mødte undervejs

I denne bog fortæller Frede Møller om sin opvækst i det sønderjyske, om det afgørende møde med den højkirkelige præst Urban Schrøder, studietiden i Aarhus, ægteskabet med Inge, om embederne i blandt andet Vissenbjerg, Nexø og Hinge-Vinderslev – og om nogle af de mange mennesker, han mødte undervejs, der kom til at præge ham som præst og som menneske.

Højkirkelig rosenianer

Frede Møllers baggrund og vej til præstegerningen er meget anderledes end mange af dem, han kom til at dele teologisk ståsted med. Han betegner sig selv som »højkirkelig rosenianer«, og man fornemmer derved, at han vanskeligt lader sig sætte i en af de traditionelle båse. Til gengæld har han kunnet færdes hjemmevant ikke blot blandt højkirkelige, men i lige så høj grad i Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission.

Stærkt vidnesbyrd

Ud over at være en spændende livsskildring er bogen et stærkt vidnesbyrd om Guds uransagelige veje i et menneskes liv. Et liv, som for Frede Møllers vedkommende tog en helt ny og overraskende drejning den dag, han fulgte kirkeklokkens kalden.